grancanaria

meditativt yogaretreat

på det ukendte gran Canaria

meditativt yogaretreat

12. - 18.december 2020

Oplev strande, der er lige så forskellige, som øens mange landskaber. Næsten 60 km strand langs den 236 km lange kyst, hvor solen varmer og giver fornyet energi.

Den nordlige del af øen har et subtropisk klima, hvilket gør den meget grøn og frodig. Alle steder er der fyldt med farverige blomster og grønne træer, og ved havet kan du finde smukke bugter og skønne strande.

I den centrale del af Gran Canaria er der mere bjergrigt og spektakulært. Her kan du nyde synet af smukke bjergsøer omgivet af grønne bjergsider, myldrende dyreliv imellem træer og buske, og smukke fugle og sommerfugle.

Den sydligste del af Gran Canaria er præget af et ørkenagtigt landskab, og det er her, du finder de mest kendte af øens glimrende sandstrande. Det er en fantastisk oplevelse at se de enorme sanddyner, der findes på denne del af øen, og du vil straks tænke på store ørkner, når du går rundt med bare tæer i det solopvarmede sand. Det er en skøn fornemmelse. Vi skal netop bo i nærheden af en af øens mest kendte strande, las Dunas, der ligger 20 km fra, hvor vi skal bo oppe i bjergene. Ca 15 km's afstand 25 min kørsel til supermarked i Maspalomas omegn.


Charmerende finca i spansk stil beliggende smukt, roligt og omkranset af bjerge. Huset er lagt an på, at man opholder sig udendørs, hvor der er et genialt stort overdækket udekøkken-alrum med spiseplads og godt udstyret til 12 personer. Den dejlige swimmingpool er en saltvandspool, der opvarmes fra oktober til april, placeret i smuk blomsterhave med masser af hyggelige kroge og terrasser til hygge og afslapning. Bag huset findes 1000 m2 frugthave med mango, appelsin, avocado, mandariner, clementin, citroner, papayaer og banan - så den står på friskpresset juice hver morgen. 


Stedet er smukt og rustikt med en flot udsigt og fantastisk have.  På øen er der masser at opleve, det tager knap ½ time at komme ned fra bjerget til butikker og motorvej. Der går flotte vandreture direkte ud fra huset og i den nærliggende nationalpark Pilancones.


En smuk privat finca  i dalen, Ayagaures, kun 12 km fra kysten, hvor man kan nyde skønheden og roen. Hovedhuset har 5 soveværelser, hver med eget private badeværelse. 4 af de 5 soveværelser er til 2 personer og er udstyret med aircondition. Det 5. soveværelse har en dobbeltseng plus 2 enkeltsenge. I stuen er der en god sovesofa til 2 voksne eller børn. WIFI tilgængelig. Huset nedenunder har sin egen indgang, og der er et ekstra køkken, badeværelse og 2 soveværelser. 


Kanarieøerne er det eneste vejrsikre om vinteren i Europa, og i den mørke januar kan man særligt trænge til at blive ladet op med solenergi og varme - vi har her på los Tanquillos på Gran Canaria de optimale forudsætninger til et fordybende retreat med dagene fri til at lade op udenfor i den skønne natur i perfekte temperaturer under den åbne blå himmel. 

dagene indrammes med meditativ yoga til solopgangen om morgenen og solnedgangen om aftenen udenfor på en af husets terrasser med efterfølgende sunde grønne måltider i vores bodega og fælleskøkken, og med dagen fri til at solbade og hænge ud på en af los Tanquillos mange terrasser og hyggelige kroge, tage ned til kysten og få en dukkert ved en af øens fantastiske strande eller tage på udflugt ud i naturen måske ind inationalparken med måtten under armen, hvor vi mediterer med større bevidsthed på de naturskønne omgivelser og dyrker yoga, hvor vi kommer frem...


vi skal dyrke yoga og bo på den charmerende finca, hvor vi også vil indtage de fleste måltider - vores kok Satya står med lækker hjemmelavet mad parat efter yoga, der fuldender følelsen af at være landet i den dejligste oase skabt i pagt med naturen - huset består af 5 soveværelser alle med eget bad/wc en suite

- se selv og vælg, hvor du vil bo HER


de fleste dage får vi mad fra vores lokale vegetarkok med lækre picnics, når vi skal på tur - og som altid med sund brunch efter morgenyoga og dejlig vegetarmad om aftenen, når vi er hjemme - du betaler selv direkte i kontanter for maden.


du finder selv dit fly på nettet og booker selv dit ophold, så jeg blot står for selve kurset.

programmet lyder:

lørdag - fredag

kl. 7-9 meditativ morgenyoga 

kl. 9 fælles morgenmad

FRI - måske en massage eller ned til havet og få en dukkert i en saltvandspool, som du fx kan se nedenfor i Charco Azul

kl. 17-19 meditativ yoga

kl. 19 for det meste middag hjemme på fincaen

retreatet varer i alt 6 døgn og der er mulighed for at kombinere med en længere ferie på øerne.


rent praktisk

Det er nemt at komme til gran Canaria med flere direkte fly fra Danmark. Sørg for at bestille billetten med afbestillingsforsikring og følg rejseanvisningerne i forhold til Corona.


der er meditativ yogaferie i 6 døgn med 4 timers yoga om dagen - pris kr. 2.500. 

på Tanquillos bor vi til mellem 2-3000 kr. per person afhængig af hvor mange vi er om at dele udgifterne.
billetten kan købes for fra 736 kr. 
fuld pension koster 200 kr. i døgnet.

sammenlagt for hele ferien skal man nok regne med ca 10.000 kr. inkl. alt.

du tilmelder dig ved at overføre 2.500 kr. til 0516 0000227731 - angiv uge 51 gran canaria og hør nærmere...


OBS: pr 1.1.2019 er der nye love, der medfører, at jeg ikke længere må lege rejsebureau,

men kun må stå for yogaen og selve kurset på den enkelte destination

- det betyder, at ALT hvad der handler om rejsen og opholdet, må du selv tage ansvar for!