www.balancen.net © 2011 • www.yogabalancen.net

  yoga retreat 

en optimal mulighed
for at få en pause
i din hverdag til
fred og fordybelse


              

udover yoga og meditation morgen og aften består weekenden af perioder i stilhed og afslapning i den skønne danske natur  

 

 

her er nogle af de forskellige feedbacks på, hvad en enkelt weekend med yoga kan betyde:

 

Tusind tak for en ualmindelig dejlig weekend i Tisvilde. Jeg var helt rørt i går, da jeg kom hjem – taknemmelig for din introduktion til yoga. Det gjorde bare så godt
på krop og sjæl.
Bitten - retreat august 2012

 

Det var ikke mindre end fantastisk!! Det er det bedste jeg gjort for mig selv, udover selvfølgelig at starte på yoga, og blive vegetar.

Når hverdagen er hektisk, med små børn, arbejde og den daglige logistik, så var denne weekend alt hvad jeg trængte til. En weekend med kun mig selv i fokus, og at komme hel ned på jorden, og få både kroppen og hovedet ned gear.
8 timers yoga på 3 dage, det er bare så dejligt, man kunne virkelig mærke at man rykkede sig både i krop og sind, meget mere end man nogensinde kommer af den ugentlige undervisning.
For mig var det også et spørgsmål om at få lidt alene tid (da jeg var afsted uden veninde). Så da Britt foreslog at vi skulle gå en tur i naturen, gerne alene og uden at tale med nogen, så var det lige det jeg trængte til. Normalt når jeg går en tur, så har den enten en bestemt destination eller formål, og også tit sammen med andre, som man så snakker med. Så denne tur var noget helt specielt. Jeg gik bare i et meget langsomt tempo ned til stranden, nogen gange lukkede jeg øjnene og bare hørte mine fødder mod underlaget. På stranden satte jeg mig ned og kiggede på og lyttede til havet. Der sad jeg så i 30 minutters tid, og bare lavede ingenting, som Britt siger "Du skal ingen steder hen". Det var balsam for min sjæl.
Al den ro som jeg fik skabt inden i på denne weekend, har jeg fået taget med mig hjem, og prøver at vedligholde den vedhjælp af de værktøjer vi lærte af Britt. Så i øjeblikket føles det som at jeg går rundt på vat og at verden er lyserød!!
Det var helt igennem fantastisk, alle burde unde sig selv at tage afsted på sådan en weekend!!!
Jeg kan kun anbefale det!!!
Tusind tak til dig Britt fordi du er dig, og giver mig så meget ro inden i, og et afslappet syn på verden omkring mig!!!
skrev Janne efter retreatet den 7.-9.september 2012

 

efter yogaretreat i tisvilde 12.-14. august 2011 skrev Elizabeth:

Kære Britt
Tusinde tak for en fantastisk weekend. Det var en meget stor oplevelse!

Jeg mærker virkelig roen i kroppen og i sindet. Du er bare fantastisk at blive undervist af. Bare jeg boede tættere på dig, så jeg kunne komme tit.


Jeg har haft stress og har sovet rigtig dårligt igennem 10 år. Søvnen har jeg ikke fået på plads endnu; stressen er jeg blevet meget bedre til at håndtere efter jeg har været hos en dygtig coach.

Med det jeg nu mærker efter intensiv yoga i denne weekend, tænker jeg at yogaen vil kunne gøre rigtig meget, da den jo arbejder på flere planer. Kan mærke jeg har meget mere ro i sindet i dag og meget mere overblik.

Men der skal jo nok mere til end en gang om ugen, hvis det virkelig skal rykke på min psyke og søvn.

Jeg går som sagt til yoga en gang om ugen og er rigtig glad for det, men det går ikke så dybt som din yoga. Jeg kom meget mere ind i mig selv med den måde du underviser på.


Det er helt sikkert, at det ikke er sidste gang du har set mig. Jeg er så lykkelig for at jeg fandt dig. Det virkede tilfældigt at jeg fandt din bog (YOGA - en vej til balance), men der var helt sikkert en større mening med det.

Jeg vil glæde mig så meget til næste gang jeg kan komme ind til dig, og komme med en anden gang på retreat.

 

Yogaferie i miniudgave.
Det er ikke en mulighed for hvem som helst at tage på en eller flere ugers yoga ferie i eksotiske omgivelser. Og for os, er det fantastisk at få muligheden for en dejlig weekend i nærområdet, hvor vi kan snuse til de både fysiske og mentale oplevelser, der er forbundet med et yoga retreat.

Yoga handler om at være fuldstændig til stede og overgive sig til nu’et, og det kan man godt på en weekend.

I begyndelsen af juli deltog vi på Britt Søndergaards yoga weekend, der blev afholdt på Vandrehjemmet Nordlejr ved Store Dyrehave i Hillerød.

Det var fantastisk vejr, og vi kunne lave samtlige sessions under åben himmel, og det var en god dimension at få med – at blive et med omgivelserne.

Britt har en utrolig evne til hele tiden at tilpasse programmet til såvel deltagere som til omgivelserne, så man får en helhedsoplevelse og glider ud af dagligdagen og ind i en ren væren. Krop og sind kommer i balance. Har man først oplevet denne tilstand, bliver det lettere at genkalde sig den.

Heldigvis har Britt flere retreats på programmet både i Danmark og i udlandet. Jeg glæder mig meget til det næste, som jeg skal med på.

skrev annette efter sit andet retreat sommeren 2011

 

 

i løbet af weekenden vil vi gå ture og meditere udenfor i naturen, så medbring fornuftigt tøj, du kan dyrke yoga i både inde og ude









sct helene - tæt ved strand & skov



se billeder fra tidligere retreats og oplev solnedgangen i tisvilde hagn på video