En yogis dagbog fra Mexico (uddrag)

17.10

Så er jeg omsider ankommet til San Cristobal og er nu installeret i et meget smukt og meget mexicansk hotel med fantastiske farver, høje og ujævne trappetrin, fugle i bur og et virvar af gamle ting og sager. Jeg befinder mig med et midt i hjertet af den magiske realisme. Det lover godt, det her.

Byen ligger i 2500 meters højde og hotellet er bygget i flere niveauer op ad skråningen og består af flere små, rosa malede huse. Overalt masser af smukke blomster og en fantastisk udsigt over byen. Bagved strækker skoven sig videre op ad bjergsid. Glæder mig til at gå på opdagelse i den.

Lidt senere:

Har gået min første tur og drukket kaffe på en lille plads. Det småregner men byen er malerisk selv i regnvejr – lave huse i mange farver, indianere der går og falbyder deres varer og masser af lyde, lugte og musik.

18.10

“Lyt, lyt til stilheden, lyt til Mexico”. Vi er i gang med turens første yogatime, og Britts stemme skiller sig ud og lægger sig blidt over de mange lyde som udgør Mexico. Kroppen er endnu stiv efter rejsen og mangel på søvn. Natten var fuld af musik, som først stoppede da kirkeklokkerne tog over og byens vilde hunde begyndte deres morgenkalden. Men yogaen gør underværker, allerede efter de første asanas kommer der liv og varme i kroppen. Det bliver godt det her. En hel måned med yoga.

24. 10 (vist nok)

Dagene begynder at flyde sammen for mig. Aner ikke om det er mandag eller onsdag og er vidunderligt lige glad. Jeg er i mit eget flow. Både når jeg laver yoga og når jeg oplever byen og skoven. Vores lille yogarum i et af hotellets øverste værelser er begyndt at have en god energi. Britt tænder røgelse og Elisabeth gør hvad hun kan for at holde gang i ilden, når ellers den unge fyr, som vi har betalt for det, har husket at tænde op. Og kroppen bliver smidigere for hver dag der går og sindet tilsvarende i balance.

27.10 (eller der omkring, tror nok det er sidste dag her)

Vi er rykket uden for på taget til morgenyogaen. Det er stadig lidt diset men langsomt trænger solen igennem, og nu – nu er den der og himlen er knaldblå. Kroppen bliver smidig og en foroverbøjning er piece of cake når ryggen bliver varmet op af solen. Vi laver hundestræk til ære for alle hundene i San Cristobal. Britt glemmer som vi andre tiden, men efter en to-tre timer aumer hun og timen er forbi. Det er fantastisk. Vi bliver siddende lidt på taget, ser på hinanden Mette, Britt, Elisabeth og jeg, lette i krop og sjæl efter morgenens yoga. Går ned til verdens bedste morgenbuffet.

Næste dag og næste dag igen:

Tager kærligt og varmt afsked med alle de søde mennesker på hotellet og kører mod Palenque. En fantastisk smuk tur, hvor vi laver et stop ved det store vandfald,  Agua Azul. Vandet der strømmer er som yogaen, der strømmer gennem min krop, frigørende og rensende. Vi ankommer til Palenque hen under aften, og hele næste dag er afsat til de fantastiske Palenque-pyramider. Har aldrig set noget så smukt og imponerende. Fortidens energier strømmer ud af dem. Også her er yogaen med os, dog mere på det mentale end det fysiske plan. At opleve, forundres, glædes og at kunne tage det med sig.

Dagen efter besøger vi pyramiderne i Teotihuacán. Sidder på Månepyramiden og småmediterer, rammer næsten himlen.

Den 1.11

Tog afsked med Elisabeth i Mexico City – kommer til at savne hende på yogamåtten ved siden af mig.

Men nu er vi så i Yelapa og jeg sidder på Casa Grandes terrasse omgivet af sommerfugle og papegøjer og en vidunderlig tropisk varme. Britt er ved at gøre klar til aftenens yoga med røgelse og stilhed. Er omsluttet af skønhed og ro.

November

Tiden eksisterer ikke mere som tid mere som en meditativ tilstand. Er mættet af indtryk – Stillehavet, Yelapa, yoga, æsler og meget mere. Så meget at Mette og jeg efter morgenyogaen bad om en time out fra yogaen for at få hold på alle følelserne. Aftalen blev at vi holder fri i morgen men gennemfører aftenyogaen. Og hvilken aftenyoga – en af de mest meditative og forløsende på turen. Britt indledte med at synge en smuk og lang bøn (har glemt hvad den hedder), og derefter førte hun os blidt gennem alle øvelserne. Det var meget smukt og lige hvad vi havde brug for. Tak for det, Britt.

Jeg kunne skrive langt og længe endnu om Yelapa og al dens skønhed, om vandfaldene og regnskoven, mørket og cikaderne, æslerne og fuldmånen på stranden. Men essensen af hele denne måned er jo at mærke al den fred og ro det har givet og tage den med sig, som Britt ville sige. Det har jeg gjort og jeg siger tak for det hele. Tak til Britt for fantastisk yoga og til Elisabeth og Mette for at have været de mest vidunderlige rejsekammerater.

På gensyn – vi mødes helt sikkert på en ny yogaferie.

Namaste