www.balancen.net © 2014 • www.yogabalancen.net

juli 2014
bornholm

 

 

årets
sommeryogaferie 

 

temperaturen steg og steg til den varmeste juli i 140 år, så morgenens solhilsner blev udskiftet med de 5 tibetanere...

 

                                                                  

sommeryogaferie på solskinsøen                     juli 2014

det er blevet en dejlig tradition at holde sommeryogaferie hos Mimi!

siden sidst havde Mimi indrettet stalden med pejs,
infrarød sauna og stearinlys, som vi glædede os over at indvie med pejsen tændt de første morgener...

da græsset stadig var vådt af dug til morgenyoga vænnede vi os til at starte morgenyogaen inde i stalden, inden vi rykkede udenfor i morgensolen på græsset og lavede de 5 tibetanere.

urteworkshop
på den sidste uges workshop havde vi lokket Danmarks urtekone Anemette Olesen til at komme til Bornholm helt fra Djursland.

hun gik en tur rundt i Mimis store have, hvor der dukkede alverdens spiselige urter op og snart var Anemette i gang med at vise, hvordan man nemt kan lave sit eget urtesalt af havens ukrudt med bl.a. skvalderkål og brændenælder. 

i ekkodalen
vi tog ind i ekkodalen forsynet med kurve under armen og samlede skovløg, mjødurtblomster, gederams, vejbred, padderokke og forskellige spiselige blomster og urter, som den kloge urtekone pegede ud efterhånden, som vi kom frem.

da vi igen kom hjem med fyldte kurve, blev der tændt et bål udenfor, hvor der blev kogt suppe, bagt kartofler og æbler til dessert og lavet pandebrød grønne af urter; som Anemette sagde, jo flere urter desto bedre :-)

det viste sig efter yoga til aftensmaden at være brændenælde pestoen, der var den største favorit - men alt smagte dejligt og blev nydt med god appetit.

vi aftalte med Anemette, at hun gerne måtte komme igen til næste år, hvor hun planlægger at arrangere en hel weekendworkshop med produktion af naturlige hudplejeprodukter.

apropos urter og hudpleje, så se månedens urt nedenfor anvendt i en opskrift på ansigtsvand mod hævede øjenomgivelser.

grønne solhilsner
B)



opskrift på ansigtsvand
:

Brug lindeblomst te som ansigtsvand, der påføres med en tot vat, glatter huden ud og fremmer dannelsen af nye hudceller.
Væd et par totter vat i den afkølede lindeblomst te og læg dem på øjenlågene i 10-15 min.
Tilberedning 1 spsk. tørrede lindeblomst i et krus vand med en trækketid på ca. 10 min.

 

LINDEBLOMST

læs om månedens urt HER 

 









læs om urteworkshoppen HER