sommer Bornholm

namaste

sommeryogaferie

på Bornholm

sommeryogaferie

på solskinsøen UGE 31 - 33

i skolernes sommerferie er der sommeryoga på Bornholm.

i 2009 satte vi for første gang en enkelt retreat op på det pragtfulde Bornholm på Mimi's fantastiske bed and breakfast - det fortsatte vi med et par år, men hver gang havde vi svært ved at forlade øen...

sommerretreats søndag den 1. - tirsdag den 17.august 2021

sådan er det vokset fra en enkelt uge til knap 3 uger - 3 retreats á 4 døgn på det dejlige Ypnahøj Retreat ved den mere stille kyst mellem Gudhjem og Svaneke, hvor vi bor med den skønneste udsigt langt væk fra naboer og støj.


program
1.dag
ankomst og indlogering inden velkomstmiddag kl. 19

2.-4.dag:
kl. 7-9 de 5 meditative tibetanere
kl. 9.15 brunch
kl. 15-17 mauna (stilhed)
kl. 17-19 meditativ yoga
kl. 19.15 grøn middag

5.dag:
kl. 7-9 morgenyoga
kl. 9.30 brunch
kl. 11 check ud


efter yoga står maden på bordet - lækker brunch samt en lækker grøn middag parat til os lige efter yoga - desuden sættes der brød, humus og hjemmelavede spreads op til en lækker frokostkurv...


dagene er indrammet af meditativ yoga morgen og aften med efterfølgende sunde lækre fællesmåltider - og tid i løbet af dagen til at være alene eller følges sammen ud på opdagelse på den fantastiske klippe-ø.


i løbet af retreatet er en 2 timers formiddagsworkshop på programmet - 

workshoppen er en mulighed for at få svar på spørgsmål om filosofien bag yoga tit med udgangspunkt i yogaens 8 trin.

 

urteworkshop

i år august 2017 var vi så heldige at tilbringe en solskinseftermiddag med den lokale urtemand, Thomas, som samler og forhandler forskellige urter og kender alle, som han kalder ´pincetkokkene´fra de kendte restauranter.

han tog os ind gennem skoven ud til kysten og viste os forskellige spiselige urter og lægeplanter, som han fortalte eventyr om på vejen - se billeder fra udflugten på galleriet

et år tog vi sammen med Danmarks urtekone, Anemettte Olesen ind i ekkodalen som den lille rødhætte forsynet med kurve under armen og samlede skovløg, mjødurtblomster, gederams, vejbred, padderokke og forskellige spiselige blomster og urter, som den kloge urtekone pegede ud efterhånden, som vi kom frem - læs blogindlægget her et andet år lavede vi en urteworkshop på udflugt med Thomas, øens urtemand,  som overbeviste os om, at man aldrig kan dø af sult, når man bor i Danmark og urterne i naturen er som en skatkiste af al mulig slags medicin... 


REFERENCER

Tak for en dejlig yogaferie.

Tænk at man kan opleve så meget på en lille uge - for andet år i træk.

Verden har fået flere farver, lyde, dufte. Og så fik jeg en god overraskelse da jeg kom hjem som bare bekræfter, at når vi forandrer os - så forandres også verden omkring os.....

Det var også rigtig dejligt at se hvordan folk på holdet ca. midt i ugen begyndte at lyse op.

Glæder mig til næste gang - indtil da vil jeg mærke pauserne......"

skrev Helle efter yogaferie på Bornholm for 2.gang


copyright  ©  balancen.net - meditativyoga.net ved Britt Søndergaard