sri lanka

namaste

yoga eventyr på

Sri Lanka

eventyrlig yogarejse

18.januar-1.februar 2020

yogarundrejse i det sydlige Sri Lanka, hvor vi den første uge rejser med toget gennem det frodige landskab af skove og teplantager og bor oppe i bjergene, besøger flere tusindår gamle buddhist-templer, tilbringer en nat i et fredet naturreservat med elefant- og fuglesafari ... og den anden uge nede ved smukkeste strand, hvor vi har fundet et skønt ayurvedisk resort med perfekte rammer til selvforkælelse og opladning.

 

 

DAG 1:

vi ankommer til SriLanka og hovedstaden Colombo lørdag og kører direkte fra lufthavnen op i bjergene en smuk tur på ca 3 timer til øens næststørste by, Kandy, hvor vi skal bo de første 2 nætter. Vi spiser en tidlig middag, så vi kan komme tidligt i seng og hvile ud efter rejsen.

 

DAG 2:

vi sover længe og spiser fællesbrunch på hotellet, inden vi tager på besøg i byens og en af øens vigtigste templer, Buddha tooth temple, der netop siges at indeholde en af Buddha's tænder. Da byens botaniske park er særlig smuk, besøger vi bagefter den, hvor vi hørerlidt om de lokale træer, blomster og urter.

til solnedgangen er en blid introduktion til den meditative yoga.

 

DAG 3:

morgenmeditation til solopgangen med yoga kl. 7-9 med efterfølgende fællesbrunch, inden afrejse fra Kandy med toget kl. 11.10. Vi skal på en af verdens smukkeste togrejser på 1.klasse gennem det smukkeste landskab med teplantager, frodige bjerge med eksotiske blomster og træer. Hele eftermiddagen tilbringer vi i det fine blå tog og får en oplevelse for livet med smuk natur så langt øjet rækker. Vi ankommer til bjerglandsbyen, Ella, mens det stadig er lyst - her skal vi bo de næste 3 nætter. Vi indlogeres på vores rare lille bjerghotel, hvor vi spiser fællesmiddag, inden vi går til ro.

 

DAG 4:

kl. 6.30-8.30 morgenmeditation og yoga med denne udsigt med efterfølgende fællesmorgenmad.

kl. 17-19 yoga med samme udsigt og efterfølgende fællesmiddag.

 

 

 

 

DAG 5:

kl. 6.30-8.30 morgenmeditation og yoga til solopgangen med efterfølgende fællesmorgenmad.

om eftermiddagen besøger vi et lokalt tempel fra Buddhas tid bygget inde i et bjerg med klippevægge - samt den hule, hvor man mener Ravana holdt Rama's kone Sita fanget efter at have kidnappet hende fra Ayutthaya.

kl. 17-19 yoga til solnedgangen med efterfølgende fællesmiddag.

 

DAG 6:

kl. 6.30-8.30 morgenmeditation og yoga med efterfølgende fællesmorgenmad, inden vi rejser videre sydpå mod kysten. Vi har en 3 timers smuk køretur i minibus, hvor vi efter 1 time gør holdt ved et af øens ældste klippetempler. Derefter fortsætter vi ind i Yala-nationalpark, hvor elefanterne kræver 'bropenge' for ikke at spærre vejen, når man kommer kørende.

Vi tilbringer en nat inde i den fredede nationalpark med mulighed for fugle- og elefantsafari.

 

 

DAG 7:

tidlig morgensafari, hvor vi i særlige køretøjer tager ud og hører morgenens første fugle og oplever dyrene og naturen vågne. Brunch inden afgang mod vest langs kysten til vores næste destination, den skønne ayurvediske resort ved den smukkeste strand, hvor vi skal bo resten af tiden med dagene indrammet af yoga morgen og aften.

kl. 17-19 meditativ yoga inden fællesmiddag ved hotellets store ayuvediske buffet.

 

DAG 8-13:

kl. 7-9 morgenyoga

kl. 9-11 brunch ved hoellets store morgenmadsbuffet fyldt med frisk frugt, lokale retter og alverdens lækkerier..

kl. 17-19 yoga til solnedgangen

kl. 19-21 ayurvedisk middag ved hotellets store middagsbuffet

 

DAG 14:

hjemrejse eller muligheden for at blive en uge mere evt. på med ayurvediske behandlinger i resortets spa.

der er 3½ times køretur ad den nye motorvej til den internationale lufthavn ved hovedstaden, Colombo.

 

meditativ væren...

Sri Lanka har det hele med det smukke højland, frodige bjerge, historiske buddhisttempler, regnskov, masser af nationalparker med vilde dyr og en skøn kyst med de smukkeste sandstrande...

 

efter 1 uges eventyr oppe i bjergene med tog gennem højlandet tilbringes den 2.uge på et ayurvedisk resort ved kysten, hvor vi skal bo i den dejligste lille bugt ved en skøn sandstrand.

 

jeg står kun for selve yogaen - mens rejsearrangøren viavana hjælper med alt det praktiske i forbindelse med ophold og rejse

 

rent praktisk

de fleste flyver fra Danmark lørdag den 18.1 til Sri Lankas internationale lufthavn ved Colombo,og herfra igen hjem lørdag den 1.februar.

 

de to ugers kursus består af undervisning alle dage,og når det er muligt både morgen og aften sammenlagt 36 timers yoga og meditation, workshops, meditative udflugter - pris 3.500 kr.

 

copyright © balancen.net - meditativyoga.net ved Britt Søndergaard