www.balancen.net © 2013 • www.yogabalancen.net

phangan

marts 2013

det gode liv i paradis 

 

        


billeder fra paradiset 
HER

sidste yogimail fra øen HER


læs
dortes
 dagbog 
fra 2 ugers retreat


 

"Slow down and enjoy life. It's not only the scenery you miss by going too fast - you also miss the sense of where you are going and why." ~ Eddie Cantor

 

NAMASTE yogi og yogini


vinterens yogaferier er forbi - i løbet af 12 ugers yogaferie oplevede vi springfingre blev rettet ud, slidgigt i lænd og nakke fik det bedre, muskelspændinger og hovedpiner forsvandt, depressioner lettede, smerter og blokeringer blev ophævet, sindene blev tømt og kroppene strakt, bøjet, spændt op og slappet af...

 

de 8 uger i sydindien var inspireret af de 5 tibetanere, ikke mindst pga den største mandlige deltagelse nogensinde med ialt 6 mænd ud af 36 - se billeder fra henriks yogaferie februar 2013 HER

 

i de 4 ugers retreat på den thailandske paradis-ø, koh phangan hvor regnskoven møder havet, skiftede vi tibetanerne ud med solhilsner, og var med flere dårlige knæ på holdet inspireret af især Iyengar med fokus på både det tekniske og det terapeutiske.

 

et liv fyldt med yoga gør, at jeg 'næsten' er vant til at se mirakler ske lige for øjnene af mig - men ALDRIG i mine 28 år med yoga har jeg set nogen flytte sig så hurtigt og forvandle sig så meget som hanne, der var med til thailand!

på blot 8 dages yoga = 32 timer på måtten gennemgik hendes krop en så fantastisk udvikling, som jeg bedst kan beskrive som en ægte transformation.

 

over 3 intensive meditative dage lavede vi et særligt program inspireret af Oshos mystic rose, der oprindelig løber over 21 dage med en uge i glæde, en uge i sorg og den sidste uge i stilhed.

 

i de daglige 4 timers undervisning blev fokuseret på hjerteåbnende asanas, hvor vi inspireret af Phoenix rising yoga therapy ikke ku undgå ustrasana - kamelen, den måske største hjerteåbner overhovedet.

 

om det var fuglen Fønix, der rejste sig fra asken eller Mystic rose, der fik hanne til at åbne op som en blomst, vides ikke med sikkerhed... men du kan se billeder fra hendes forvandling og læse mere om hvordan hun oplevede sin transformation HER

 

når jeg igen kommer hjem fra den 21.april byder ugen på yoga næsten alle hverdage, hvor det nye i år er, at fredagsholdet er flyttet til yogasalonen i ryesgade.

 

derudover er der en månedlig workshop med start lørdag den 27.april

yogaferietræf fredag den 3.maj

sundhedsdag den 4. maj er fuld, men der er plads næste gang den 27.juli

retreat i tisvilde den 10.-12.maj stadig plads på

enkelte pladser ledige på klosterretreat den 19.-26.maj på mallorca

 

vi ses på yogamåtten!



 

hanne - yogini phangan2013

 


 




udsigt udover bottle-bugten - det orange kryds viser, hvor vi dyrker yoga...