puk kalder yogaferien sit livs rejse...
Min vej til yoga
Jeg har altid dyrket en del sport, særlig springgymnastik som barn, og da jeg som 32-årig lagde mig på en yogamåtte for første gang til et AOF-kursus, opdagede jeg, at mange af de øvelser, jeg havde lært til gymnastik, faktisk stammede fra yoga.
I de følgende år har jeg så selv (mere eller mindre jævnligt) praktiseret mit eget yoga/gymnastik-program, men helst med radioen eller tv’et kørende i baggrunden, og helst i et ”effektivt” tempo, så jeg ikke spildte tiden og hurtigt kunne komme videre. Der har bestemt ikke været megen ro og fordybelse over det!
I de senere år, er jeg blevet mere og mere opmærksom på meditation, mindfulness og betydningen af et korrekt åndedræt. Inderst inde har jeg jo godt vidst, at yoga er noget andet og mere end blot nogle hurtige gymnastik-øvelser, der bare skulle overstås, så da jeg sidste år både havde lyst til at komme til Indien, ned i varmen, væk fra julens stress og jag, og ikke mindst gøre noget godt for mig selv, var 2 ugers yogaferie i Varkala oplagt.
Jeg vidste ikke helt, hvad jeg gik ind til, men det skulle vise sig at blive mit livs rejse - på alle måder!
Under åben himmel på en tagterrasse til lyden af bølgeskvulp og fugle og alverdens sjove lyde, lavede vi yoga til solopgang og solnedgang.
Britts undervisning er formidabel god, og alle øvelser bliver forklaret ned til mindste detalje - blidt og grundigt korrigeret - samtidig med at hun gladelig deler ud af sin imponerende viden og underholdende anekdoter.
Hendes indsigt og kendskab til Indien i øvrigt, nød vi også godt af på de ture, hun arrangerede: tempelbesøg, kardemommebjergene, ashramer, backwater-sejltur, vandretur i stilhed og meditation til solnedgang.
Udover alle de spændende udflugter og oplevelser, som Britt sørgede for, at vi fik med hjem i bagagen, føler jeg mig stærkere og mere opmærksom på min kropsholdning (især min fremskudte hage!! ;-)), samtidig med at jeg er blevet endnu mere motiveret til at dyrke yoga.
Jeg har dog stadigvæk rigtig meget at lære, især under den afsluttende dybdeafspænding - dét er bestemt ikke min stærke side, og når Britt spørger ”Hvad tænkte du på, hvor var du henne?”, tja så har tankerne nok taget mig steder hen, jeg ikke skulle!
Jeg har købt Britts dvd og cd, efter at jeg er kommet hjem, og det er virkelig inspirerende og hyggeligt at have hende ”siddende” her i stuen og lytte til hendes rolige stemme og følge hendes gode anvisninger.
Jeg føler mig i trygge hænder!
Puk